Rudolph Care søger juleassistance i Aalborg og Aarhus

Julen er en travl periode for Rudolph Care, og vi har brug for ekstra hænder til at støtte op om vores julesalg i butikkerne. Vi søger derfor deltids-salgsassistenter, 15-20 timer ugentligt, som har lyst til at hjælpe til allerede fra oktober 2024. Vi har brug for én i Aalborg og én i Aarhus, og vagterne vil primært ligge på eftermiddage og i weekender.

Vi søger salgsassistenter, som er gode ambassadører for Rudolph Care, og vi forestiller os, at du enten har et deltidsjob, hvor de ekstra timer kan passe ind, eller er studerende. Erfaring fra lignende job er ikke påkrævet – bliver det dig, vil du få en grundig introduktion til Rudolph Cares univers samt en oplæring i vores produkter.

Følgende kvaliteter matcher din personlighed:

  • Positiv og udadvendt
  • Brænder for at lære nyt, sælge og give kunden en oplevelse (inspirere og guide vores kunder)
  • Selvstændig og initiativrig
  • Du er god til at bevare overblikket, er fleksibel og omstillingsparat.

Vi ønsker at øge diversiteten og mangfoldigheden i Rudolph Care. Derfor håber vi, at du, uanset din personlige identitet, etnicitet, alder, religion, kønsopfattelse, seksualitet, hudfarve og politiske overbevisning, har lyst til at søge job hos os.

Om Rudolph Care

Hos Rudolph Cares møder vi verden og hinanden med respekt, nysgerrighed og omsorg hver eneste dag. Vi opfører os ordentligt i alt, hvad vi gør. Vi producerer vores skønhedsprodukter i Danmark og har hovedsæde i Valby, København og sælger vores produkter via vores website og hos udvalgte forhandlere i Danmark og internationalt.

Om processen

Lyder det som et job for dig? Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, så søg gerne i dag.

Send os en e-mail med din ansøgning og CV til job@rudolphcare.com.

Har du spørgsmål vedr. jobbet, kan du kontakte Head of Sales, Stine Reckendorff på tlf. 5353 2719.

Vi glæder os meget til at møde dig.

Rudolph Care