Alt om...

Vores ingredienslister- og filosofi

Tryghed og transparens

Hos Rudolph Care ønsker vi transparens omkring vores ingredienser, og vi forklarer gerne hver eneste af dem.

For os handler hudpleje ikke kun om effekt og sanseoplevelser, men i lige så høj grad om tryghed. Vi forener det bedste fra naturen med det bedste fra laboratoriet og udvælger hver ingrediens med omhu, så produkterne både gør godt og føles godt.

Vi prioriterer økologiske og naturlige ingredienser, når de er det bedste valg. Vi insisterer på, at vores produkter skal kunne nedbrydes i kroppen og naturen uden at gøre skade, men naturlige ingredienser er ikke nødvendigvis de mest skånsomme. De kan være kraftfulde og virkningsfulde – og i nogle tilfælde forbundet med risiko for allergi, også selvom de er økologiske. Derfor vurderer vi nøje, om en ingrediens – naturlig eller syntetisk – er det rette valg. Nogle gange er det syntetiske mildere, mere stabilt og det mest ansvarlige at bruge. Det handler ikke om enten-eller, men om at finde den bedst mulige løsning i krydset mellem naturen og laboratoriet.

Vores certificeringer er med til at sikre, at vi tager os godt af både dig og kloden. De er vores og din garanti for, at hvert produkt er skabt med omtanke for sundhed, miljø og de kommende generationer.

Ingredienslister

- Ansigts- og kropsprodukter

- Solprodukter til voksne

- Solprodukter til børn

- Hårprodukter

- Parfumeserien

- Lips

- Selvbrunerserien