Skin concerns

Sensitiv hud

Blusser din hud op, bliver den hurtigt rød eller føles den stram og irriteret? Sensitiv hud kan være udfordrende at navigere i, fordi huden ofte reagerer på selv små påvirkninger fra omgivelserne eller de produkter, du bruger i din daglige rutine. Måske oplever du, at huden let kommer ud af balance, eller at den kræver ekstra omsorg og ro for at føles behagelig igen.

Hos Rudolph Care finder du sensitiv hud produkter udviklet med milde formuleringer og nærende ingredienser, der hjælper med at styrke hudbarrieren og give huden komfort. Uanset om du oplever sensitiv hud i ansigtet permanent eller i perioder, handler plejen om at skabe balance med skånsomme produkter og en enkel rutine.

  • More for less

3 Step Routine - Sensitiv hud

Price
995 kr.

Hydrating Cleansing Milk

Price
315 kr.
Size
100 ml

Nourishing Cleansing Oil

Price
325 kr.
Size
100 ml
  • Forbedret formel

Açai Anti-stress Facial Cream

Price
545 kr.
Size
50 ml

Mist Delight

Price
325 kr.
Size
100 ml

Mist Delight Travelsize

Price
95 kr.
Size
30 ml
  • Online Exclusive

Açai Facial Oil

Price
995 kr.
Size
30 ml

Açai Eye Cream

Price
395 kr.
Size
15 ml

Sun Face Oil SPF 25

Price
465 kr.
Size
50 ml

Sun Face Serum SPF 30

Price
425 kr.
Size
30 ml

Sun Face Cream SPF 30

Price
285 kr.
Size
50 ml

Sun Face Cream SPF 15

Price
285 kr.
Size
50 ml

Sun Face Cream SPF 50

Price
285 kr.
Size
50 ml

Sun Balm SPF 50 10 ml

Price
125 kr.
Size
10 ml

Sun Balm SPF 50 45 ml

Price
245 kr.
Size
45 ml

Sun Balm SPF 50 145 ml

Price
465 kr.
Size
145 ml

Sun Stick SPF 50

Price
165 kr.
Size
18 ml

Gennemfør Routine Finder og lær din hud bedre at kende.

Start her

Hvad er sensitiv hud?

Sensitiv hud er ikke en hudtype, men en hudtilstand. Det betyder, at både tør, fedtet, kombineret og normal hud kan være sensitiv. Når huden er sensitiv, reagerer den mere intenst på påvirkninger, som andre måske ikke bemærker.

Mange søger efter svar på spørgsmål som “Hvad er sensitiv hud?” eller “Hvad vil det sige at have sensitiv hud?”. Kort fortalt kommer huden lettere ud af balance som følge af både indre og ydre faktorer.

Sensitiv hud kan være permanent, men den kan også opstå midlertidigt. For nogle bliver huden mere sensitiv i perioder med stress eller vejrskifte, mens andre oplever, at huden reagerer på bestemte ingredienser eller behandlinger.

Sensitiv hud viser sig heller ikke ens fra person til person. Nogle oplever let rødme og tørhed, mens andre kan have mere vedvarende irritation, svie eller hudtilstande som rosacea. For nogle vil milde og balancerende hudplejeprodukter være nok til at skabe mere ro i huden, mens andre kan have behov for vejledning fra en læge eller hudlæge samt mere specialiserede eller medicinske produkter. Sensitiv hud kan have mange forskellige årsager, og der findes derfor ikke én løsning, der virker for alle.

Typiske symptomer på sensitiv hud kan være:

  • Rødme
  • Stramhed
  • Kløe
  • Tørhed
  • Brændende eller stikkende fornemmelse
  • Små irritationer eller ujævnheder

Når huden føles sensitiv, handler det ofte om at skabe ro og støtte hudens naturlige balance frem for at bruge for mange aktive produkter på én gang.

Hvad kan forårsage sensitiv hud?

Sensitiv hud kan opstå af mange forskellige årsager. Ofte er det en kombination af eksterne og interne faktorer, som påvirker hudens balance og gør den mere reaktiv.

Eksterne faktorer

Huden er i konstant kontakt med omgivelserne, og ydre påvirkninger kan være med til at gøre huden mere sensitiv.

Vejrskifte
Kulde, vind og tør luft kan udtørre huden og svække hudbarrieren. Om vinteren oplever mange derfor mere sensitiv hud i ansigtet.

Sol og UV-stråler
For meget sol kan irritere huden og gøre den mere sårbar. UV-stråler kan samtidig svække hudens naturlige beskyttelse.

Forurening
Partikler fra omgivelserne kan belaste huden og skabe irritation, især hvis hudbarrieren allerede er udfordret.

Hårdt vand
Kalkholdigt vand kan virke udtørrende og efterlade huden stram og sensitiv efter rens.

Forkerte produkter
For aktive ingredienser, hårde eksfolieringer eller skummende renseprodukter kan overbelaste huden og skabe ubalance.

Interne faktorer

Sensitiv hud kan også påvirkes af det, der sker inde i kroppen.

Stress
Stress kan påvirke hudens balance og gøre huden mere sensitiv og reaktiv. For nogle kan det vise sig som rødme, tørhed eller irritation, fordi hudbarrieren bliver svækket og huden får sværere ved at holde på fugten.

Hormoner
Hormonelle forandringer kan ændre hudens balance og gøre den mere sensitiv i perioder.

Kost og livsstil
Søvn, kost og generel livsstil kan have betydning for hudens tilstand og modstandsdygtighed.

Hudtilstande som rosacea
Hudtilstande som rosacea kan gøre huden mere følsom og tilbøjelig til rødme og irritation.

Sådan plejer du sensitiv hud

Når du plejer sensitiv hud, er det vigtigt at vælge produkter, der hjælper med at styrke hudbarrieren og tilføre fugt uden at irritere huden yderligere. En enkel rutine med få, men effektive produkter kan gøre en stor forskel.

1. Ansigtsrens til sensitiv hud

En mild ansigtsrens er fundamentet for en god hudplejerutine til sensitiv hud. Rensen skal fjerne snavs, makeup og urenheder uden at udtørre huden eller forstyrre dens naturlige balance.

Undgå stærke og udtørrende renseprodukter, som kan efterlade huden stram og irriteret.

Massér den parfumefri Hydrating Cleansing Milk på tør hud med bløde, cirkulære bevægelser. Fjern derefter produktet med en fugtet vaskeklud eller rondel. Den cremede rensemælk hjælper med at rense huden nænsomt og efterlade den blød og behagelig.

Renseolien Nourishing Cleansing Oil er ligeledes parfumefri og velegnet til at rense sensitiv hud. Massér olien på tør hud og fjern den med lunkent vand eller en fugtet klud.

Begge renseprodukter er dermatologisk testet og testet på sensitiv hud.

2. Serum til sensitiv hud

Et serum kan tilføre huden et let og fugtgivende lag, som hjælper med at skabe balance og styrke hudbarrieren. Et serum er også et aktivt valg for din hud, som ikke fungerer for alle med sensitiv hud. I Rudolph Cares sortiment finder du den ultra-fugtgivende Firming Perfector Serum og den ensartende og udglattende Açai All in One Serum.

Skal du være i solen er Sun Face Serum SPF 30 og 50 et godt valg.

Smør serummet på nyrenset hud og lad det absorbere, inden du fortsætter med creme.

Igen… prøv dig frem med et serum – det er, som sagt, ikke det rigtige for alle med sensitiv hud.

3. Ansigtscreme til tør og sensitiv hud

Sensitiv hud har ofte brug for ekstra fugt og beskyttelse. En nærende ansigtscreme hjælper med at reducere tørhed, styrke hudbarrieren og give huden komfort.

Fordel et par pump Açai Anti-Stress Facial Cream på ansigtet og massér cremen ind i huden. Den nærende formulering hjælper huden med at føles mere rolig og gennemfugtet.

Açai All in One Moisturizer er også velegnet til sensitiv hud med fokus på at reducere hyperpigmentering og ensarte huden med bioretinolet RetinART; et retinolalternativ, der arbejder med mange af de samme egenskaber som retinol, men i en mere skånsom formulering.

Begge ansigtscremer er dermatologisk testet og testet på sensitiv hud.

4. Solbeskyttelse hver dag

UV-stråler kan gøre sensitiv hud endnu mere sårbar. Derfor er det vigtigt at bruge solbeskyttelse hver dag, når UV-indekset er over 3, også når solen ikke føles stærk. Nogle personer med sensitiv hud kan også mærke behov for at bruge solbeskyttelse hver dag året rundt.

Vælg en skånsom formulering med SPF 30 eller SPF 50, som beskytter huden uden at virke tung eller irriterende. Hos Rudolph Care finder du en ansigtsserie med SPF, som kombinerer innovativ, Svanemærket hudpleje med bredspektret SPF. Se udvalget her.

Hold din rutine enkel

Hvis du har sensitiv hud, er færre produkter ofte bedre. Huden har brug for stabilitet og ro frem for mange aktive ingredienser på én gang.

Undgå at overeksfoliere huden, og vær forsigtig med stærke syrer eller retinol (ikke at forveksle med bioretinolet RetinART), hvis huden føles irriteret eller ude af balance.

Fokusér i stedet på at:

  • Identificere dine triggers
  • Styrke hudbarrieren
  • Bruge skånsomme produkter
  • Beskytte huden med SPF
  • Holde en konsekvent rutine

Mange spørger: “Hvad kan man gøre ved sensitiv hud?” Ofte handler det om at skrue ned for kompleksiteten og give huden tid til at genfinde sin balance.

Rudolph Care – produkter til sensitiv hud

Rudolph Care udvikler hudpleje med fokus på milde formuleringer, naturlige ingredienser og høj komfort til huden – og har på samme tid fokus på at se resultater. Produkterne er skabt til at pleje huden nænsomt – herunder også at hjælpe sensitiv hud med at føles mere balanceret og gennemfugtet.

Vores produkter bærer certificeringer for at passe godt på både din hud, din krop og ikke mindst på naturens sundhed. Særligt Svanemærket stiller skrappe krav til brug af unødvendig kemi.

Mange af vores produkter er testet på sensitiv hud for at gøre det let for dig at gennemskue, hvilke produkter der kunne være relevante for dig. Det fremgår altid af vores produktsider her på rudolphcare.com.

Parfumefri produkter til sensitiv hud

Mange med sensitiv hud ønsker at undgå parfume. Derfor har vi en række produkter helt uden parfume.

Hydrating Cleansing Milk

Nourishing Cleansing Oil

Inner Care

Firming Eye Mask

Açai All in One Eye Cream

Açai Eye Cream

To The Rescue Balm

Mommy & Me

Sun Balm SPF 50

Kids Sun Lotion SPF 30

Kids Sun Lotion SPF 50

Sun Stick SPF 50

Intense Lip Treat

Lips by Rudolph Care

The Eye Makeup Remover (indeholder rosenvand, som dufter naturligt af damaskroser, men er ikke tilsat parfume)

FAQ

Hvad vil det sige at have sensitiv hud?

Sensitiv hud betyder, at huden lettere kommer ud af balance som følge af både indre og ydre faktorer; det kan være vejrforhold, forurening, produkter, stress eller hormonelle forandringer. Det kan vise sig som rødme, stramhed, tørhed eller en brændende fornemmelse.

Hvad kan man gøre ved sensitiv hud?

En enkel hudplejerutine kan hjælpe med at skabe balance i huden. Brug skånsomme produkter, undgå at overbelaste huden og beskyt den med SPF.

Hvorfor brænder min hud, når jeg tager creme på?

En brændende fornemmelse kan være et tegn på, at hudbarrieren er svækket eller irriteret. Det kan skyldes for aktive ingredienser, overeksfoliering eller udtørring. Vælg milde produkter, som er testet på sensitiv hud og giv huden tid til at genopbygge sin balance.