Hvorfor er solcreme til kroppen vigtig?
Solcreme til kroppen er en uundværlig del af din hudplejerutine, når solen skinner. Den beskytter ikke kun mod de synlige konsekvenser af solens stråler, men også mod mere skjulte skader. Hos Rudolph Care sætter vi en ære i at forene den gode, pålidelige solbeskyttelse med ingredienser, som fugter og nærer huden.
Beskytter mod UVA og UVB
UVB-stråler er dem, der forårsager solskoldning, mens UVA-stråler trænger dybere ind i huden og kan føre til tidlig aldring, pigmentforandringer og nedsat elasticitet. Ved at vælge en bredspektret solcreme får du beskyttelse mod begge typer stråler.
Reducerer risiko for hudskader og hudkræft
Regelmæssig brug af solcreme til kroppen mindsker risikoen for hudkræft og andre solrelaterede skader. Selv på overskyede dage trænger UV-stråler gennem skyerne og kan påvirke huden, hvilket gør solcreme til en daglig nødvendighed, når UV-indekset er over 3.
Fugtgivende ingredienser holder huden smidig
Rudolph Cares solprodukter kombinerer SPF-beskyttelse med nærende og fugtgivende ingredienser, der plejer huden, mens den beskyttes. På den måde forhindres tørhed, huden føles smidig, og du får en strålende glød.
Vælg den rigtige solcreme til kroppen
Når du vælger solbeskyttelse til kroppen, er det vigtigt at tænke på både hudtype, aktivitetsniveau og hvor lang tid du opholder dig i solen. Hos Rudolph Care finder du produkter, der matcher forskellige behov og præferencer.
Til længere ophold i solen
Hvis du planlægger lange timer i solen, er det vigtigt med høj SPF og bredspektret beskyttelse.
- Vælg som udgangspunkt en SPF 30 eller 50, så du er beskyttet med høj SPF. Det mindsker risikoen for skader, når du opholder dig længe i solen. Har du meget lys hud, så sigt efter SPF 50 og skab skygge med tøj, solhat, parasol etc., så huden ikke er udsat for solen hele dagen.
- Vandafvisende formuleringer er ideelle til strand, pool eller aktive dage med svømning. Alle Rudolph Cares solcremer til kroppen er vandafvisende.
Sun Body Lotion SPF 30 & 50 er bestsellere, fordi de kombinerer solbeskyttelse med næring til huden. Den rige lotion holder huden fugtet uden at fedte eller hvidte, hvilket gør den til et naturligt valg til lange dage ude.
Sun Balm SPF 50 er skabt til dig, der har brug for høj beskyttelse under aktive dage – eller hvis du blot elsker en smørblød konsistens, der smelter ind i huden. Den rige balm absorberes hurtigt, plejer huden og bliver på selv under sved og vand.
Solcreme der ikke fedter
For mange er tekstur lige så vigtig som beskyttelse. Let konsistens og hurtig absorption gør det nemt at bruge solcreme til kroppen, uden at det føles klæbrigt. For Rudolph Care er det et must, at vores solcremer formuleres, så de hverken fedter, hvidter eller klistrer. Solcreme skal føles lækkert – og derfor hæver vores serie baren for solcreme med fugtgivende ingredienser og stabile solfiltre, der beskytter huden effektivt.
Til tør eller sensitiv hud
For tør eller sensitiv hud er det vigtigt med solcreme, der både beskytter og plejer. Skånsom og fugtgivende formulering er nøgleordene.
- Fugtgivende ingredienser sikrer, at huden forbliver blød under solbeskyttelsen. Alle Rudolph Cares solcremer er udviklet med udgangspunkt i nærende kropspleje.
- Svanemærket sikrer, at solcremen er så skånsom over for dig og naturen som muligt.
- Hvis din hud er meget sensitiv, eller hvis du vil undgå naturlig parfume, så tag et kig på Sun Balm SPF 50, Sun Stick SPF 50 og Kids Sun Lotion SPF 30 og 50. Disse parfumefri solprodukter anbefaler vi ligeledes til gravide og ammende, der ønsker en så skånsom formel som muligt.
- Er din hud meget sensitiv over for solen, og drømmer du om glød, selvom du ikke kan tåle at opholde dig længe i solen, så anbefaler vi dig at tage et kig på vores selvbrunerserie A Hint of Summer. Vores fire forskellige selvbrunere indeholder det naturlige DHA-sukkermolekyle, der giver huden en jævn solbrun farve på få timer helt uden solstråler. Bemærk, at A Hint of Summer-serien ikke bærer Svanemærket – læs meget mere om det på den enkelte produktside under afsnittet FAQ.
Find dit match
Vi har samlet et kort overblik over alle vores solcremer til kroppen til dig lige her.
Tips til korrekt brug
For at opnå optimal beskyttelse er korrekt påføring lige så vigtigt som valget af solcreme. Følg disse enkle råd:
1. Påfør rigeligt solcreme 30 minutter før solen. En teskefuld til ansigtet og en håndfuld til kroppen. Det er en stor mængde, så del gerne påføringen op i to – det mindsker også risikoen for at overse et område.
2. Genpåfør hver 2. time, eller efter badning, sved eller aftørring med håndklæde.
3. Vær ekstra opmærksom på udsatte områder som skuldre, arme og ryg. Glem heller ikke nakken og fødderne.
4. Kombiner med tøj, skygge og solhat for ekstra beskyttelse, især midt på dagen, hvor solen er skarpest mellem 12 og 15.
5. Brug vandafvisende solcreme ved strand eller pool, så du kan nyde vandet uden bekymringer. Rudolph Cares solcremer er koralvenlige, så du kan bade trygt i havet uden frygt for at forstyrre havets økosystemer.
De stabile kemiske solfiltre
Hos Rudolph Care er vi stolte af den måde, vi har valgt at sammensætte vores solcremer med stabile, kemiske solfiltre, som alle lever op til EU's anbefalinger om optimal UVA- og UVB-beskyttelse og er godkendt af miljøcertificeringen Svanemærket.
Men hov, kemi? Ja, ordet kan hurtigt give rynker i panden og kan lyde negativt, men det er det ikke, hvis man gør sig umage og vælger den gode, sikre slags. Vi har valgt de kemiske filtre, fordi vi tror på, den gode kemi giver mening at bruge der, hvor den gavner bedst - og det gør den i vores solserie. Når et solfilter er kemisk fremstillet, betyder det nemlig, at det er kontrolleret. Det gør det muligt for os at have 100 % kendskab til indholdet og virkningen af det færdige produkt. En anden grund til, at de kemiske filtre er vores favorit er, at de er koralvenlige og hverken fedter, klistrer eller hvidter på huden.